Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ulla Wittenburg

Ulla Kloster Wittenburg er diplomuddannet klassisk sanger fra Det Jyske musikkonservatorium hos Tonny Landy og med efterfølgende studier hos blandt andre Tina Kiberg. Ansat i Vor Frue Kantori i 2012. 

Ullas musikalske interesse er centreret omkring fransk musik, samt kirke- og ensemblesang. Hun har sunget i diverse kirker og kor i Aarhus og København i mere end 30 år, heraf 15 år i DR’s ensembler. 

Ulla står desuden bag lyttildanskesalmer.dk, hvor alle salmer fra Den Danske Salmebog kan høres i fuld længde, indspillet af professionelle kirkemusikere.

Ved siden af sin uddannelse som klassisk sanger er Ulla Wittenburg uddannet advokatsekretær og personregisterfører, og har siden 2018 været ansat i Kirkeministeriets afdeling for personregistrering.